Har du brug for en engelsk oversætter?

Det er sproget, der alle dage har domineret på globalt plan.

Skal du med din virksomhed begå dig på engelsktalende markeder, hvor konkurrencen er hårdere end nogensinde før, er det afgørende, at du formår at formulere dig professionelt og knivskarpt. Derfor kan det være en stor hjælp at hente hjælp hos en kompetent engelsk oversætter.

engelsk oversættelse

Vi danskere er generelt set rigtig gode til både at skrive og tale engelsk. De fleste er klar over, at engelsk er blandt verdens mest udbredte sprog, og derfor er det da også rart at kunne begå sig, når man eksempelvis rejser ud i verden på ferie.

Skal man som virksomhed udtrykke sig på det engelske, er det dog ikke nok bare at kunne tale og skrive til husbehov.

Hvis du med din virksomhed bevæger dig udenfor Danmarks grænser og på den ene eller anden måde vil drive forretning i et land, hvor kunder og samarbejdspartnere taler engelsk, så er du ganske enkelt nødt til at komme et spadestik dybere.

Engelsk dominerer også i Danmark

Det er ikke kun, når man som dansk virksomhed drager ud i verden i forretningsøjemed, at man har brug for at kunne mestre det engelske sprog. Det engelske sprog er nemlig i stigende grad dominerende, når man som virksomhed i Danmark kommunikerer internt. En undersøgelse foretaget af Dansk Industri viser nemlig, at halvdelen af danske virksomheder med internationale aktiviteter har engelsk som koncernsprog.

Det faktum, at kvalificeret og specialiseret arbejdskraft fra udlandet i stigende grad bliver hentet til Danmark kombineret med internationale aktiviteter gør, at en stor del af kommunikationen internt i danske virksomheder typisk vil foregå på engelsk. Møder afholdes på engelsk, og mails og dokumenter skrives på engelsk.

At man holder sig til ét sprog, mindsker også risikoen for fejl i kommunikationen, da man benytter sig af de samme engelske ord om produkter, services og arbejdsgange i virksomheden. Det mindsker risikoen for misforståelser.

Tendensen ses i øvrigt ikke kun hos de store børsnoterede danske virksomheder. Også hos de mindre internationalt orienterede danske virksomheder finder man mange eksempler på, at engelsk er det primære sprog. Hele 40% af de små virksomheder med op til 20 medarbejdere svarer ”yes” til, at de har engelsk som koncernsprog.

Det kan være et udtryk for, at man allerede tidligt på rejsen som dansk virksomhed indstiller sig på, at man i fremtiden har ambitioner om, at man vil ud og sælge sine varer eller ydelser i udlandet, da det danske marked jo trods alt ikke er verdens største og har sine begrænsninger.

For produktionsvirksomheder og andre typer af virksomheder, der ønsker at eksportere, kommer man bare ikke udenom, hvor vigtigt det er at kunne begå sig på engelsk.

Fire hurtige facts om det engelske sprog

Virksomheder i DK

Halvdelen af danske virksomheder med internationale aktiviteter har engelsk som koncernsprog.

400 millioner

400 mio. mennesker har engelsk som modersmål. 1 milliard har det som deres andetsprog.

Små virksomheder i DK

40% af små virksomheder i DK med op til 20 medarbejdere har engelsk som koncernsprog.

Et altdominerende sprog

Engelsk er det officielle sprog i 59 lande. Intet sprog har været talt af flere mennesker i verdenshistorien end engelsk.

Hvordan oversætter du bedst til engelsk?

Når du skal oversætte til og fra engelsk kræver det, at du har en dybdegående forståelse for sproget. Det drejer sig ikke kun om grammatikken og de ord, du vælger. Det handler i lige så høj grad om, hvorvidt teksten som helhed giver mening, og om den føles som noget, der er direkte oversat fra dansk til engelsk uden hensyntagen til flowet og den røde tråd i teksten. Som læser vil man hurtigt kunne gennemskue, om teksten virker gennemarbejdet eller ej. Det gælder i rollen som engelsk oversætter, og det gælder i øvrigt i rollen som tekstforfatter.

Du må for alt i verden aldrig oversætte ord for ord. Det er frygteligt for læseren at skulle tygge sig igennem en tekst, der som helhed slet ikke giver mening. Tænk derimod over, hvad pointen eller budskabet er med de forskellige sætninger, for det er dét, der er vigtigt at få oversat. Ikke de enkelte ord.

Jeg kan vel bare bruge Google Translate?

Ja, det kan du. Google Translate har i løbet af de seneste par år gennemgået store forbedringer ad flere omgange, og det er et oplagt værktøj, hvis du skal finde meningen med en tekst på et sprog, som du ikke kender noget til. Du kan også gøre brug af Google Translate, hvis du skal have lavet en hurtig oversættelse af en tekst, hvor det ikke gør noget, at der er et par fejl.

Her stopper listen med fordele ved Google Translate dog også. Så snart du skal have udarbejdet en oversættelse til eller fra engelsk, hvor det er nødvendigt med en vis kvalitet, så går det bare ikke at gøre brug af Googles oversættelsesværktøj. Det vil simpelthen resultere i for mange fejl.

engelsk dansk oversættelse

Få hjælp af en freelance oversætter til/fra dansk og engelsk

Vælger du at få hjælp af et oversættelsesbureau til engelsk oversættelse, vil du kunne frigøre tid og ressourcer, så du kan fokusere på at drive din forretning i stedet for at bruge tid på at oversætte.

Vi har mange års erfaring med alle afkroge af det engelske sprog og alle dets finurligheder, og vi kan forsikre dig om, at teksten vil fremstå professionel, grammatisk korrekt og uden pinlige fejl. Med andre ord vil det være tekster, der giver mening. Oversættelsen til eller fra engelsk bliver udført af en professionel oversætter med mange års erfaring.

Der kan også være forskel på, om det er artikler, blogindlæg, kategoritekster, produktbeskrivelser eller andre former for hjemmesidetekster, der skal oversættes. Det er i hvert fald værd at have in mente.

Processen med at oversætte dine tekster vil indebære research, selve oversættelsen og til sidst korrekturlæsningen, der alt sammen gør, at teksten står knivskarpt.

Kontakt os og bliv klogere på, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed.

Hyr en engelsk oversætter her

Giv lyd via e-mailen herunder eller vha. kontaktformularen.

Email:

Følg med:

Fortæl om dit projekt

Følg med:

Copy link