Indtag Sverige med en svensk tekstforfatter

svensk flag

Fordele ved at hyre en svensk tekstforfatter

Du skaber tryghed og tillid hos dine kunder ved at være til stede på lokalsproget.

Tekstforfattere med lokalkendskab sørger for skarpe og klare budskaber tilpasset kulturelle og lokale kendetegn. 

Du slipper selv for besværet med oversættelse af tekster til lokalsproget, så du kan fokusere på dét, du er bedst til. 

Indtag det svenske marked med manér

På vej ind på det svenske marked? Lad os sørge for, at der er styr på det tekstmæssige fundament.

Vi har kompetente svenske tekstforfattere, der sidder klar til at levere svensk kvalitetsindhold til dig, der vil indtage Sverige.

Det er altafgørende, at du ikke tror, at det er nok med dansk tekstindhold, når du åbner din svenske version af dit website op for dine potentielle svenske kunder.

Det giver tryghed og tillid, hvis du sørger for kvalitetstekster på svensk. Og lad også være med at tro, at du kan slippe afsted med en sløset oversættelse fra dansk til svensk ved hjælp af Google Translate.

Hvad kendetegner det svenske marked?

Det er svært at generalisere om en hel befolkning, men det gælder for mange svenskere, såvel som det gør for danskere og alle mulige andre i øvrigt, at man jo i sidste ende helst vil læse sig igennem en så letlæselig tekst som muligt. Helt grundlæggende.

Står man over for at skulle læse en lang produktbeskrivelse på en webshop, hvor man har brug for at finde svar på, om produktet nu lever op til de krav, man har, så vil langt de fleste – hvis de har valget – foretrække, at det er på modersmålet.

Hvad er vigtigt, når man vil udvide til Sverige?

Der er flere ting, som er værd at vide, når du kommunikerer med potentielle kunder på et nyt marked som det svenske.

Mange kendetegn om danskernes forbrugsadfærd går igen hos svenskerne og nordmændene, så helt forskellige er vi ikke fra vores nordiske naboer.

Både herhjemme i Danmark og i Sverige er vi meget digitale og villige til at betale med digitale wallets som f.eks. MobilePay i Danmark og Swish i Sverige.

Du skal være så lokal som muligt

I sidste ende handler det om, at forbrugere gerne vil føle sig trygge, og jo mere du kan gøre for at skabe tryghed for dine potentielle kunder, jo bedre.

Ét af de værktøjer, du i hvert fald bør gribe til, er at sørge for, at dit website er til stede med et lokalt domæne i det pågældende land.

Så snart du går med tanker om at udvide til eksempelvis Sverige, så sørg for at få fat i dit domæne med endelsen .se. Er det ikke muligt, kan du f.eks. vælge en løsning ala “hjemmesidenavn.dk/se”, så du i hvert fald gør en eller anden indsats for at virke seriøs omkring din tilstedeværelse på det svenske marked.

Vær til stede på lokalsproget

Det måske allervigtigste for dig, der gerne vil indtage Sverige, er, at dit website er at finde på lokalsproget i det land, du vil indtage.

Så vil du begynde at sælge varer i Sverige, så vil det gavne din troværdighed og kunderne tryghed, hvis du sørger for at have et website, der ikke blot er en sløset oversættelse af dansk til svensk, men hvor der reelt er gjort en indsats. Det vil sige, at der har været en kompetent svensk tekstforfatter inde over, som har sørget for, at teksten er tilpasset en svensk kontekst.

Man kan måske indimellem fristes til at tro, at i og med at vi i Danmark jo på mange måder minder om vores svenske naboer – også når det kommer til sproget – så kan de vel sagtens forstå dansk i Sverige?

Og det danske sprog har da også mange ligheder med vores naboer på den anden side af sundet. Alligevel er der bare mange særpræg i kommunikationen, som kun en kompetent svensk tekstforfatter har styr på.

En gennemarbejdet svensk version af dit website viser, at du er seriøs omkring din tilstedeværelse i Sverige, og at du virkelig mener det.

En svensk version af dit website er måske det mest grundlæggende at få styr på, inden du går ind på markedet.

For dig med webshop, der vil indtage Sverige

Tilbyd lokal valuta og betalingsmetoder

Vi har nu fastslået, hvor vigtigt det er, at sproget på din svenske webshop er ægte svensk og ikke bare en sløset oversættelse fra dansk til svensk.

Der er forskel på, hvordan forbrugerne på tværs af Danmark, Sverige og Norge foretrækker at betale online.

I Danmark foretrækker over halvdelen at betale online med kort, mens cirka en fjerdedel foretrækker at gøre brug af MobilePay. En betalingsmetode som PayPal står for en meget lille del af betalingerne i Danmark sammenlignet med de førnævnte.

I Sverige ser man derimod, at flere foretrækker at betale med en helt old school faktura – det foretrækker næsten en tredjedel af svenskerne ifølge Nets. Lidt over en femtedel af svenskerne foretrækker at betale med kort, mens den svenske pendant til MobilePay, Swish, er foretrukket af en femtedel af de svenske forbrugere.

For dig, der driver webshop og vil indtage Sverige er det altså særdeles relevant at sørge for at tilbyde de betalingsmuligheder, som forbrugerne reelt foretrækker at gøre brug af.

Kundeservice på lokalsprog

Udover at teksterne på den svenske version af dit website bør være på svensk, så kan du med fordel også overveje, om du bør have svensktalende medarbejdere til at tage sig af de svenske henvendelser i kundeservice. Det er nok næppe relevant eller rentabelt at ansætte en svensktalende medarbejder på fuld tid i starten alene til dette formål. Til gengæld kan du jo altid starte med at ansætte en studerende, en deltidsmedarbejder eller en freelancer, og efterhånden som behovet stiger, kan du skalere op.

Det kan uden tvivl være med til at give forbrugeren endnu mere tryghed og vise, at du er seriøs.

Brug for en svensk tekstforfatter?

Vi sørger for oversættelse og tekstforfatning på svensk, så formidling og budskab står lysende klart i dit indhold.

Du får en professionel svensk tekstforfatter stillet til rådighed, som hjælper dig med at skabe det tekstmæssige fundament. 

Tekstindhold af høj kvalitet er et must, og det gælder, uanset hvilket marked man opererer på. Især når man påtænker at indtage et nyt marked, så er det bare vigtigt, at man entrerer markedet med stil.

Man skaber det bedst tænkelige fundament for succes ved at have styr på sit tekstindhold. Du tror måske, at det er nok med en løs oversættelse via Google Translate. Men det er det ikke.

Det virker sløset og uprofessionelt, og du er allerede bagud på point fra starten af, hvis du præsenterer tekstindhold med den ene stavefejl og grammatiske bommert efter den anden. Det stiller dine konkurrenter, som netop HAR sørget for at få styr på noget så grundlæggende som korrekte tekster, meget stærkere.

Så sørg for at etablere et solidt fundament, inden du indtager det svenske marked.

Har du brug for en professionel svensk tekstforfatter, der ved hjælp af kvalitetsindhold kan skabe fornuftig grobund for dit kommende eksporteventyr i Sverige, så tøv ikke med at kontakte os.

Udover at vi her tilbyder dig muligheden for at hente assistance hos en kompetent svensk tekstforfatter, så tilbyder vi også, at du kan hente hjælp hos en norsk tekstforfatter, hvis det er det marked, du er på vej ind på.